Botanix – et magasin om planter og om at holde have

Botanix dansk udgave

Hvordan man dyrker østershat (Pleurotus ostreatus)

Almindelig østershat (Pleurotus ostreatus) er nogle steder i verden endog mere populær end champignon! I modsætning til denne kan østershat ikke forveksles med den giftige grøn fluesvamp (Amanita phalloides).

Østershat (Pleurotus ostreatus) er rig på vitaminer, aminosyrer og mineraler som er vigtige for kroppens immunforsvar. Den sænker også blodets cholesterolindhold og er værdigfuld i slankekost, da den har et meget lavt kalorieindhold. Den menes også at indeholde stoffer, der virker kræfthæmmende.

Instruktion i at dyrke østershat (Pleurotus ostreatus)

Østershatte kan dyrkes på to måder: den kan dyrkes på halm i plastikposer, eller på træstolper.

Dyrkning på halm i plastikposer

Først skal halmen forberedes. Den skal steriliseres for at dræbe bakterier og andre svampe. Sterilisation er mulig på to måder:

  1. Anbring halmen i en stor gryde og hæld vand over så halmen er dækket. Kog halmen i en time. Lad halmen køle ned til en temperatur på 20–25 °C. Kogetiden kan nedsættes betydeligt ved brug af en trykkoger.
  2. Den anden (og meget lettere måde) er følgende: Anbring halmen i en stor gryde og hæld kogende vand over så halmen. Halmen er klar til brug når den er kølet ned til 20–25 °C. Det skal understreges at sidstnævnte metode ikke steriliserer halmen, men dræber de fleste bakterier og svampe, men ikke deres sporer (o.a.).

Anbring nu halmen og svampemyceliet i en stor plastiksæk – et lag halm, et lag mycelium, et lag halm, et lag mycelium, osv. En pose mycelium er tilstrækkelig til 15–20 kg våd halm (denne mængde passer præcist til en sæk der er 50×100 cm). Når sækken er fuld så bind den til og skær jævnt spredt i sækken 10 åbninger på hver 3.5 cm på hver led.

Hvis du dyrker østershatten i et miljø med lav luftfugtighed, kan man nøjes med færre åbninger for at undgå udtørring af halmen. Sækken skal anbringes et sted hvor solen ikke kan komme til at skinne på den, da det kan føre til skadelig overophedning.

Den bedste temperatur for dyrkning af østershatte er 15–25 °C. Jo højere temperaturen er, des hurtigere gror østershattene, men højere temperatur vil også føre til hurtigere udtørring af halmen.

Af denne grund er det bedst at tilpasse temperaturen til det øjeblikkelige behov for østershatte. Hvis der produceres flere hatte end der er behov for sænkes temperaturen, hvis der er behov for flere, hæves temperaturen. Efter 3 til 4 måneder dannes der hatte, der vokser ud gennem hullerne i sækken, hvorefter produktionen daler på grund af udtømning af næringssaltene i halmen. En sæk vil give 2–4 kg østershatte.

Dyrkning på træstolper

I naturen gror østershat på døde løvtræer. Derfor kan de også dyrkes på stolper, f.eks. af 30–80 cm længde. Der kan bruges mange forskellige løvtræsarter, men ikke nåletræ. Træet må ikke være ældre end 6 måneder gammelt. Der er mange måder hvorpå man kan dyrke østershatte på træ. Det er afgørende at myceliet har tæt kontakt til træet, så myceliet kan vokse ind i træet. Grav evt. myceliumstolpernes ender ned et skyggefuldt sted i haven. I tilfælde af tørke skal stolperne vandes. Stolperne kan med lidt held producere østershatte de næste 2–5 år.

Salg af østershat mycelium

««« Forrige artikel: Khasifyren (Pinus kesiya) Næste artikel: Hvordan man planter blomsterløg og frøplanter »»»

Mandag 6.6.2011 02:42 | udskriv | Svampe

Om KPR

KPR - Haveejernes Klub Slovakiet
KPR-Haveejernes Klub er en international haveejerklub Læs mere...
Del dine erfaringer med plantedyrkning med andre haveejere. Skriv en artikel om at holde have, plantedyrkning, planter osv. og få den offentliggjort på dansk på vores hjemmeside - Botanix. Kontakt os angående de nærmere detaljer.

Kategorier: alle Eksotiske planter Græs Nåletræer Palmer Skadedyr Svampe Vand og vandplanter Vejledninger i dyrkning af planter