Kalimantan Mango (Mangifera casturi), lokalt ladet Kasturi er et 10–30 m højt tropisk træ som var endemisk (hjemmehørende) i et meget lille område i nærheden af Banjarmasin på det sydlige Borneo (Indonesia). I nutiden er det udryddet i naturen på grund af ulovlig træfældning, men det dyrkes stadig i dette område på grund af sine delikate frugter.
Kalimantan Mango (Mangifera casturi) har, sammenlignet med andre mangoarter, ret små frugter, der vejer 50 til 84 gram. De umodne frugter er grønne, mens de modne frugter er brune til mørkviolette. Overfladen er blank. Farvespillet karakteriserer de 3 registrerede varianter af M. Casturi :Kasturi, Mangga Cuban og Pelipisan. På grund af sin særlige, dejlige duft er Kasturi den mest populære. Mangga Cuban og Pelipisan betragtes ofte som adskilte arter. Pelipisan har imidlertid til tider også en dejlig duft som Kasturi og det kan muligvis være en hybrid (krydsning) med Kasturi. Der mangler stadig megen forskning for at afgøre de slægtskabsmæssige forhold inden for gruppen.
Frugtkødet er orangefarvet og strukturen er en smule trådet. Hvis man sammenligner Kasturi med Mango (Mangifera indica), så er Kasturi mindre sød, men smager kraftigere og har en blødere aroma. Kasturifrugten har et højt fiberindhold.
Kasturi (Kalimantan Mango) er meget populær hos befolkningen på Sydborneo og i de omliggende områder. Frugtens duft er så behagelig at der findes en gammel sang om den: “Seharum kasturi, seindah pelangi, semuanya bermula.” hvilket betyder: ”Åh så velduftende som Kasturi, så smuk som regnbuen. Således begynder denne kærlighed sin rejse”.
Som nævnt har ulovlig træfældning ført til plantens udryddelse i naturen. Gamle Kalimantan Mango træer er udryddelsestruede på grund af tømmerets høje kvalitet. Arten dyrkes ofte som haveplante eller på små landejendomme. Kalimantan Mango vokser langsomt, og derfor dyrkes den i Indonersien, i modsætning til hurtigvoksende tropiske frugttræer, ikke på store plantager. Kalimantan Mango plantager findes kun i Mataraman området i Banjar distriktet (Banjar distriktet er ikke det samme som Banjarmasin distriktet). Befolkningen i Mataraman prøvede at plante en lille plantage i 1980 og den første høst var i 2005. Selv om frugten enkelte steder er rigeligt til salg, kan udbuddet som regel ikke efterkomme efterspørgselen.
Kalimantan Mango træer dyrkes kun for frugternes og træets skyld. Gamle træer kan have stammer, der er tykkere end 1 m, og Banjarfolket (en etnisk gruppe, der har slået sig ned ved kysten og i det indre af det sydlige Borneo), udnytter kun frugterne på grund af den langsomme vækst. Banjar folket bruger andre træer med samme, eller højere tømmerkvalitet, som tømmerkilde Kalimantan Mango bliver meget højt, og det er ikke nemt at få fat i frugterne mens de stadig sidder på træet. Man må klatre op i træet og plukke frugterne, for frugter, der er faldet ned på jorden er af meget lavere kvalitet (ligesom med danske frugter, æbler, pærer, blommer osv.)
Frugten kan spises rå eller forarbejdes til Kasturi syltetøj, der sjældent er til salg på markederne, da bønderne selv forbruger det. Andre produkter der benytter frugterne er puré, saft og dodol (traditionelle småkager). Disse produkter er imidlertid ret svære at finde, da der er stor efterspørgsel efter frugten, der er en af Banjarfolkets favoritter. På grund af den store efterspørgsel er frugten ret dyr, men pengene værd på grund af den dejlige smag!
Printed from neznama adresa